omregneren.dk » Artikler » Længde » Hvad er en tomme?

Hvad er en tomme?

En tomme, eller inch på engelsk, er en længdeenhed som svarer til præcis 2,54 cm i det metriske system.

Fjernsyn (illustration)

Du har måske stødt på ordet tommer (engelsk: inches) – især hvis du har købt en skærm, et TV, en laptop eller måske et par højttalere. Men hvad betyder tommer egentlig, og hvorfor er det netop den måleenhed, som man bruger til f.eks. skærmstørrelser? Det dykker vi nærmere ned i, i denne artikel.

Hvad betyder tomme?

Tomme er som nævnt en længdeenhed, og den har sin oprindelse i den menneskelige krop – ligesom enheder som fod, favn og alen har det. En tomme refererer til bredden på en gennemsnitlig voksen mands tommelfinger, ved roden af neglen. Enheden kan variere fra land til land, men nu til dags refereres der næsten altid til den engelske tomme (inch), da andre variationer ikke er udbredt længere.

Dansk tomme vs. engelsk tomme

Før Danmark gik over til metersystemet i 1907, havde vi vores egen danske tomme. Den var ikke samme længde som den engelske tomme, men selvom forskellen kan virke lille, er den stor nok til at give problemer hvis man forveksler de to. Den danske tomme var baseret på den danske fod, som også var lidt længere end den engelske fod, hvilket gør at målesystemerne afviger fra hinanden.

  • Dansk tomme = 2,61545 cm
  • Engelsk tomme = 2,54 cm

I dag bruger vi kun den engelske/internationale tomme, og den gamle danske tomme er blot et levn fra fortiden. Du vil derfor kun støde på den i historiske sammenhænge.

Hvorfor måles f.eks. skærme i tommer?

Det kan virke underligt, når vi nu benytter det metriske system med enheder som meter, centimeter og millimeter, at skærmstørrelser så stadig angives i tommer herhjemme. Det skyldes simpelthen, at enheden af historiske årsager er endt som en standardiseret måleenhed globalt, fordi det første TV blev opfundet i USA.

Hvordan måler man en skærm i tommer?

Skærme måles altid diagonalt fra hjørne til hjørne, hvilket gælder både for fjernsyn, computerskærme, smartphones osv. Det betyder at en skærm på 55 tommer, ikke er 55 tommer bred eller høj – det er den kun på skrå. Højden og bredden afhænger af billedformatet, f.eks. 16:9 eller 21:9.

Eksempler på skærmstørrelser

Skærmstørrelse i tommer Omregnet til cm
24″60,96 cm
27″68,58 cm
32″81,28 cm
43″109,22 cm
50″127 cm
55″139,7 cm
65″165,1 cm
75″190,5 cm

Husk at diagonalen ikke fortæller noget om den præcise højde og bredde, da de kan være forskellige baseret på deres “aspect ratio”. Derfor kan to 27″-skærme sagtens have forskellige mål i højden og bredden, selvom de har den samme diagonale længde.

Hvis du vil omregne fra tommer til centimeter, eller fra centimeter til tommer, kan du bruge de respektive omregnere her på omregneren.dk. Du kan altid selv kan omregne ved at bruge formlerne nedenfor:

  • tommer × 2,54 = centimeter
  • centimeter ÷ 2,54 = tommer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Brug for mere?