Længde
Vores længde omregnere er nemme at bruge og de giver dig øjeblikkelige nøjagtige omregninger. Udforsk vores omregnere og opdag, hvor nemt og praktisk omregning mellem længdeenheder kan være.
Længde omregning

Længde omregning er relevant i forskellige sammenhænge, bl.a. når man forsøger at forstå og oversætte længdeangivelser. Med omregnerne her på siden, kan du let konvertere i mellem enheder som miles, yards, feet og inches, samt enheder i det metriske system (SI).
Eksempler på omregningsformler
| Fra | Til | Formel |
|---|---|---|
| Mile (mi) | Kilometer (km) | mi × 1,609344 = km |
| Yard (yd) | Meter (m) | yd × 0,9144 = m |
| Feet (ft) | Centimeter (cm) | ft × 30,48 = cm |
| Inch (in) | Centimeter (cm) | in × 2,54 = cm |
Målesystemer og -enheder
De fleste lande, inkl. Danmark, benytter metriske længdeenheder fra SI-systemet som standard, bl.a. kilometer, meter og centimeter.
Historisk set findes der dog en mangfoldighed af målesystemer og -enheder, hvor flere stadig anvendes i forskellige dele af verden. Uanset om du ønsker at forstå det metriske system, udforske historiske danske længdemål eller opdage variationerne i længdemålinger fra forskellige dele af verden, vil dette give dig en dybere indsigt.
Længdemål i det metriske system
Det metriske system (SI-systemet) er et internationalt anerkendt system, hvor den grundlæggende SI-enhed for længde er meter (m). Meteren kan ændres med SI-præfiks, eksempelvis mindre længdemål som centimeter (cm) og millimeter (mm), samt større enheder som kilometer (km), hvilket gør det nemmere at håndtere tal i forskellige skalaer.
| Eksempler på enheder i SI-systemet | 1 meters længde |
|---|---|
| Kilometer (km) | 0,001 km |
| Centimeter (cm) | 100 cm |
| Millimeter (mm) | 1.000 mm |
Gamle danske længdemål
Før indførelsen af det metriske system i 1907, anvendte vi et komplekst system af længdemål. Dette system omfattede en række forskellige enheder, herunder bl.a. alen, fod, bygkorn og mil – altså typisk baseret på kropsdele og genstande.
| Gamle danske længdemål | Omregning til metriske enheder |
|---|---|
| Skrupel | 0,018 cm |
| Linje | 0,218 cm |
| Bygkorn | 0,49 cm |
| Tomme | 2,61545 cm |
| Kvarter | 15,69 cm |
| Fod | 31,39 cm |
| Alen | 0,6277 meter |
| Favn | 1,883 meter |
| Kabellængde | 188,312 meter |
| Dansk sømil | 1.851,11 meter |
| Fjerdingvej, fjerdingmil og kvartmil | 1.883 meter |
| Dansk mil | 7.532,48 meter |
| Rode | 3,13 meter |
Disse gamle danske længdemål var ofte brugt i fx. landbrug og håndværk, men var ikke standardiserede og kunne variere fra sted til sted. Indførelsen af det metriske system i begyndelsen af det 20. århundrede, førte til en mere ensartet og internationalt anerkendt metode til at måle længder, hvilket har forenklet kommunikation og handel på tværs af landegrænser. Gamle danske længdemål er i dag, primært af historisk interesse.
Længdemål rundt omkring i verden
Selvom Danmark og mange andre lande er gået over til det metriske system, findes der stadig en række forskellige målesystemer og -enheder, som i større eller mindre grad anvendes den dag i dag.
Storbritannien bruger fx. stadig det britiske imperiale system, med enheder som miles, feet og inches. Amerikanske længdemål er en variation af det britiske system, men i nogle tilfælde med små forskelle i værdier.






