Carat (ct) og karat (k) er to termer, som ofte forveksles på grund af deres lignende udtale og stavemåde. De har dog helt forskellige betydninger og anvendes til forskellige formål.

Carat
Carat er en vægtenhed, som bruges i forbindelse med ædelsten og diamanter. Indenfor smykkebranchen er vægten afgørende for, at vurdere størrelse og dermed til dels værdien. Jo større en ædelsten er, des mere værdifuld betragtes den ofte, men der er selvfølgelig flere parametre som kan spille ind.
En diamant på 1 carat svarer til 0,2 gram eller 200 milligram, omregnet til metriske enheder – prøv vores carat til gram omregner på omregneren.dk.
Karat
Karat er en enhed, der bruges til at angive renheden af guld. Guld er et relativt blødt metal, men når det blandes (legeres) med andre metaller som fx. kobber og sølv, styrker det metallet og gør det mere holdbart. 24 karat er helt rent guld, hvorimod eksempelvis 18 karat guld er 18/24 (75% rent), hvor de resterende 25% består af andre metaller.
Selvom begge termer er relateret til bl.a. smykker, er det vigtigt at skelne i mellem dem, da de måler forskellige egenskaber – carat (vægt) vs. karat (renhed).







Skriv et svar