Der er syv grundlæggende SI-enheder i SI-systemet (Le Système international d’unités), samt adskillige afledte SI-enheder af disse. SI-basisenhederne er baseret på naturkonstanter, hvilket udgør fundamentet for hele SI-systemet og er afgørende for præcise målinger af masse/vægt, temperatur, tid, længde mv.
Der er samtidig en gruppe af SI-præfikser, en del af SI-systemet, som kan sættes foran enhederne og dermed ændre deres størrelse.
Basisenheder i SI-systemet
De syv grundlæggende enheder i SI-systemet er meter, kilogram, sekund, ampere, kelvin, candela og mol.
| Enhed | Navn | Symbol |
|---|---|---|
| Længde | Meter | m |
| Masse/vægt | Kilogram | kg |
| Tid | Sekund | s, sek., sec(.) |
| Elektrisk strøm | Ampere | A |
| Temperatur (absolut) | Kelvin | K |
| Lysintensitet | Candela | cd |
| Stofmængde | Mol | mol |
Meter: SI-enhed for længde
Meter er den grundlæggende enhed for måling af længde i SI-systemet, hvor enheden anvendes i en bred vifte af områder. Meter som enhed er udbredt i meget af verden, men der er stadig lande hvor andre måleenheder er mere populære – eksempelvis i USA, hvor det er almindeligt at måle længde i fire basisenheder: inch, foot, yard og mile.
Kilogram: SI-enhed for masse
Bemærk: Kilogram (kg) er den eneste SI-enhed, som er ”født” med SI-præfiks, så de øvrige præfikser bruges i forhold til gram (g) – eksempelvis milligram (mg) og mikrogram (µg).
Kilogram, forkortet kg, er basisenhed for måling af masse/vægt i det metriske system. Gram kan ligesom alle de andre SI-enheder, kombineres med forskellige SI-præfikser, som ændrer enheden så den passer til målinger i forskellige størrelsesordener. Kilo er et SI-præfiks, der betyder et tusind, altså er et kilogram tusind gram (1 kg = 1.000 g).
På den anden side kan vi bruge præfikset “milli” (milligram), hvilket betyder en tusindedel – altså er et milligram 0,001 gram. Yderligere præfikser som ”giga”, ”mega”, “mikro” og “nano” anvendes, så vægtmålingen bliver tilpasset specifikke formål.
Sekund: SI-enhed for tid
Sekund, bl.a. forkortet s, bruges som basis for tid, fx. enhederne millisekunder, minutter og timer. Enheden bruges til tidsmåling i alt fra sportsgrene til atomure, hvor denne ekstreme præcision gør det muligt for os, at koordinere tidspunkter, foretage nøjagtige tidsberegninger osv.
Ampere: SI-enhed for elektrisk strøm
Ampere, forkortet A, er en af de syv grundlæggende SI-enheder. Denne enhed måler elektrisk strømstyrke, hvilket er essentielt for at forstå og arbejde med elektriske kredsløb.
Kelvin: SI-enhed for temperatur
Kelvin til celsius formel:
°C = K – 273,15
Celsius til kelvin formel:
K = °C + 273,15
Kelvin, forkortet K, er SI-enheden for absolut temperatur i SI-systemet. I modsætning til celsius som vi bruger i dagligdagen, er kelvin baseret på det absolutte nulpunkt (-273,15 grader celsius = 0 kelvin).
Forholdet mellem kelvin (K) og celsius (°C) er baseret på en simpel lineær omregningsformel, som opstår fordi skalaerne er forskudt i forhold til hinanden, men deres størrelsesenheder (grad) er ens – 1 grad celsius er præcis det samme som 1 grad kelvin. Det er altså kun et spørgsmål om, hvor nulpunktet er placeret.
Candela: SI-enhed for lysintensitet
Candela, forkortet cd, bruges til at måle lysintensitet og lysstyrke. Lys er en vigtig faktor i vores liv, så for at beskrive det på en standardiseret måde er candela blevet udbredt.
Mol: SI-enhed for stofmængde
Mol, forkortet som mol, anvendes til at måle mængden af stof eller antallet af partikler i en given substans. Denne enhed spiller en stor rolle i kemi og forskning.
Hvorfor bliver SI-enheder brugt?
SI-systemet tilbyder en universel og standardiseret måde, at måle og udtrykke fysiske størrelser på. Det er vigtigt for samarbejdet på tværs af landegrænser, f.eks. i forbindelse med forskning, teknologisk udvikling og industriel produktion, hvor præcise og konsistente målinger er essentielle.
- Standardisering: SI-systemet og dets enheder, giver en globalt accepteret standard for målinger, som kan lette international kommunikation og samarbejde.
- Præcision & stabilitet: SI-enheder er baseret på naturkonstanter med en fast numerisk værdi, hvilket sikrer høj præcision og stabilitet i målinger.
- Skalérbarhed: SI-systemet bruger potenser (SI-præfikser), hvilket gør det nemt at arbejde med både store og små størrelser, som eliminerer behovet for komplekse konverteringer.
- Global handel: SI-enheder hjælper med at sikre, at produkter og målinger er kompatible på tværs af forskellige markeder.
- Videnskab og teknologi: Brugen af SI-enheder er vigtig indenfor forskning, teknologi osv., da det bl.a. sikrer sammenlignelige resultater.
Afledte SI-enheder
Afledte SI-enheder er en integreret del af SI-systemet og er afledt fra de syv basisenheder.
Tabel med eksempler:
| Afledt SI-enhed | Navn | Symbol |
|---|---|---|
| Areal | Kvadratmeter | m² |
| Volumen/rumfang | Kubikmeter | m³ |
| Hastighed | Meter pr. sekund | m/s |
| Acceleration, deceleration | Meter pr. sekund i anden potens | m/s² |
| Luminans | Candela pr. kvadratmeter | cd/m² |
| Koncentration af stofmængde | Mol pr. kubikmeter | mol/m³ |
Enheder og deres kombinationer:
- Areal (kvadratmeter – m²):
- Enheder: Længde (meter) × længde (meter)
- Eksempel: Et grundareal på 100 meter gange 100 meter er 10.000 m²
- Volumen/rumfang (kubikmeter – m³):
- Enheder: Længde (meter) × længde (meter) × længde (meter)
- Eksempel: En kubik med sider på 1 meter har et volumen på 1 m³
- Hastighed (meter pr. sekund – m/s)
- Enheder: Længde (meter) / tid (sekund)
- Acceleration (meter pr. sekund i anden potens – m/s²)
- Enheder: Meter pr. sekund (m/s) / tid (sekund)
- Luminans (candela pr. kvadratmeter – cd/m²)
- Enheder: Candela (cd) / areal (m²)
- Koncentration af stofmængde (mol pr. kubikmeter – mol/m³)
- Enheder: Stofmængde (mol) / volumen (kubikmeter – m³)
Disse eksempler viser hvordan afledte SI-enheder opnås, ved at kombinere grundlæggende SI-enheder på forskellige måder.
SI-enheder omregning
SI-præfiks som kilo, milli, centi og deci, bruges til at ændre en enheds størrelse, hvilket gør det nemmere at arbejde med enhederne. SI-enheder er en global standard for målinger, men der er stadig behov for at forstå SI-præfiks og deres betydning, for nemmere at kunne omregne mellem forskellige enheder.
SI-præfiks eksempler
| SI-præfiks | Faktor |
|---|---|
| kilo | 1.000 |
| hekto | 100 |
| deka | 10 |
| basisenhed | |
| deci | 0,1 |
| centi | 0,01 |
| milli | 0,001 |
omregneren.dk har et stort udvalg af omregnere, hvor du let, hurtigt og nøjagtigt kan omregne i mellem forskellige enheder – både i det metriske system, samt med og i mellem enheder i andre målesystemer.
Skriv et svar