I en verden af videnskab, målinger og teknologi, står vi over for tal og størrelser, som strækker sig fra mikroskopisk til gigantisk. Måden, hvorpå vi navigerer i disse, afhænger af en række SI-præfiks, der er uundværlige i det internationale metriske system (SI-systemet).

Hvad er SI-præfiks?
SI-systemet er baseret på syv grundlæggende enheder, eksempelvis meter, som kan modificeres med SI-præfiks (fx. milli og kilo). Således bliver 0,001 meter til 1 millimeter, eller 1.000 meter til 1 kilometer.
SI-præfiks kan anvendes på alle SI-enheder og forvandler altså enheder som meter og sekund, så de passer til enhver størrelsesorden. Fra meter til millimeter, eller sekund til nanosekund – SI-præfikserne gør det nemmere, at arbejde med og beskrive målinger i forskellige skalaer.

Bemærk: Symbolerne for de forskellige SI-præfiks er universelle og fastlagte, så de er konsistente på tværs af sprog og grænser – der kan dog forekomme små variationer i stavemåde af navnet.
Liste over SI-præfiks (tabel)
| Navn | Symbol | Faktor (tal) | Faktor (navn) |
|---|---|---|---|
| quetta | Q | 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 | Quintillion |
| ronna | R | 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000 | kvadrilliard |
| yotta | Y | 1.000.000.000.000.000.000.000.000 | kvadrillion |
| zetta | Z | 1.000.000.000.000.000.000.000 | trilliard |
| exa | E | 1.000.000.000.000.000.000 | trillion |
| peta | P | 1.000.000.000.000.000 | billiard |
| tera | T | 1.000.000.000.000 | billion |
| giga | G | 1.000.000.000 | milliard |
| mega | M | 1.000.000 | million |
| kilo | k | 1.000 | tusind |
| hekto | h | 100 | hundrede |
| deka | da | 10 | ti |
| en/et | – | 1 | enhed |
| deci | d | 0,1 | tiendedel |
| centi | c | 0,01 | hundrededel |
| milli | m | 0,001 | tusindedel |
| mikro | µ | 0,000 001 | milliontedel |
| nano | n | 0,000 000 001 | milliardtedel |
| pico | p | 0,000 000 000 001 | billiontedel |
| femto | f | 0,000 000 000 000 001 | billiardtedel |
| atto | a | 0,000 000 000 000 000 001 | trilliontedel |
| zepto | z | 0,000 000 000 000 000 000 001 | trilliardtedel |
| yokto | y | 0,000 000 000 000 000 000 000 001 | kvadrilliontedel |
| ronto | r | 0,000 000 000 000 000 000 000 000 001 | kvadrilliardedel |
| quecto | q | 0,000 000 000 000 000 000 000 000 000 001 | Quintilliontedel |
I tabellen finder du alle præfiks i SI-systemet, samt den faktor de ændrer den grundlæggende enhed med.

Bemærk: Der bruges to forskellige systemer for navne på store tal, f.eks. kaldes en billion for “a trillion” på engelsk/amerikansk. Dette kan skabe forvirring i forskellige sammenhænge, hvilket SI-præfikserne løser ved at give klare og entydige værdier.
SI-præfiks større end den grundlæggende enhed
- Quetta (Q): Præfikset ‘quetta’ angiver en faktor på (1030), hvilket er en quintillion gange den grundlæggende enhed. Dette relativt nye præfiks blev indført i år 2022 og muliggør præcis måling og udtryk for ekstremt store værdier.
- Ronna (R): Præfikset ‘ronna’ udgør en faktor på (1027), som er en kvadrilliard gange grundenheden. Dette præfiks blev også indført i 2022.
- Yotta (Y): Præfikset ‘yotta’ betyder kvadrillion (1024) og blev indført i 1991.
- Zetta (Z): Præfikset ‘zetta’ angiver en faktor på en trilliard (1021) og blev ligeledes indført i 1991.
- Exa (E): Præfikset ‘exa’ er en trillion (1018) og blev indført i 1975.
- Peta (P): Præfikset ‘peta’ betyder en billiard (1015) og blev ligeledes indført i 1975.
- Tera (T): Præfikset ‘tera’ angiver en faktor på en billion (1012) og blev indført i 1960. Dette SI-præfiks er almindeligt anvendt indenfor fx. datalagring.
- Giga (G): Præfikset ‘giga’ indikerer en faktor en milliard (109) og blev indført i 1960.
- Mega (M): Præfikset ‘mega’ betyder en million (106) og blev officielt indført i 1960.
- Kilo (k): Præfikset ‘kilo’ betyder et tusind, altså en faktor på (103). Dette præfiks blev indført i 1795 og er almindeligt brugt i sammenhænge som måling af længde (kilometer), vægt (kilogram) og datalagring (kilobyte).
- Hekto (h): Præfikset ‘hekto’ betyder hundrede (102) og blev første gang i 1795.
- Deka (da): Præfikset ‘deka’ betyder ti (101) og blev også indført i 1795. Præfikset er sjældent brugt i moderne målinger, men anvendes i nogle historiske sammenhænge og kulturer.
SI-præfiks mindre end den grundlæggende enhed
- Deci (d): Præfikset ‘deci’ angiver en tiendedel (10-1) af den grundlæggende enhed. Dette præfiks blev indført i 1795.
- Centi (c): Præfikset ‘centi’ er en hundrededel (10-2) af basisenheden. Dette præfiks blev også indført i 1795 og er almindeligt brugt i forbindelse med længde (centimeter) og volumen (centiliter).
- Milli (m): Præfikset ‘milli’ betyder en tusindedel (10-3). Milli blev ligeledes indført i 1795 og er bredt anvendt i det metriske system, hvor du sikkert er stødt på millisekund, milligram og millimeter.
- Mikro (µ): Præfikset ‘mikro’ betyder milliontedel (10-6) og blev officielt først indført som præfiks i 1960, selvom det var brugt før dette.
- Nano (n): Præfikset ‘nano’ betyder milliardtedel (10-9). Dette præfiks blev indført i 1960.
- Piko (p): Præfikset ‘piko’ (eller pico) betyder billiontedel (10-12). Dette præfiks blev indført i 1960.
- Femto (f): Præfikset ‘femto’ betyder en billiardtedel (10-15) Dette præfiks blev indført i 1964 og ordet “femto” er afledt af det danske ord “femten”.
- Atto (a): Præfikset ‘atto’ angiver en faktor på en trilliontedel (10-18). Dette præfiks blev indført i 1964 og “atto” har ligeledes sin oprindelse i et dansk ord, nemlig “atten”.
- Zepto (z): Præfikset ‘zepto’ er en trilliardtedel (10-21) og blev indført i 1991.
- Yokto (y): Præfikset ‘yokto’ er en kvadrilliontedel (10-24) og blev også indført i 1991.
- Ronto (r): Præfikset ‘ronto’ er en kvadrilliardedel (10-27) og blev først indført i 2022. Det er vigtigt at bemærke, at præfikset ‘ronto’ hører til de nyeste tilføjelser til SI-systemet og er stadig i forholdsvis begrænset brug.
- Quecto (q): Præfikset ‘quecto’ er en faktor på en Quintilliontedel (10-30) og blev ligeledes først indført i 2022 og er en af de nyeste tilføjelser til SI-systemet. Quecto er en nyttig tilføjelse til SI-præfikserne, da det muliggør præcis måling og udtryk for ekstremt små værdier.

Bemærk: I blandt de 24 præfikser er 13 afledt af græsk, fire af latin, to af dansk og et af italiensk. SI-præfiksene ‘femto’ (10-15) og ‘atto’ (10-18) er de præfiks, som kommer fra dansk.
SI-præfiks eksempler
- Mega (M) anvendes til at angive en million gange grundenheden. Eksempelvis: 1 megabyte (MB) er det samme som 1.000.000 bytes (B).
- Kilo (k) bruges til at angive tusind gange den grundlæggende enhed. Fx: 1 kilometer (km) er lig med 1.000 meter (m).
- Giga (G) benyttes til at angive en milliard. Fx: 1 gigawatt (GW) er derfor præcis 1.000.000.000 watt (W).
- Tera (T) anvendes til at angive en billion. Fx: 1 terabyte (TB) er derfor det samme som 1.000.000.000.000 bytes (B).
- Deci (d) anvendes til at angive en tiendedel. Fx: 1 deciliter (dl) er lig med 0,1 liter (L).
- Centi (c) bruges til at angive hundrededele. Fx: 1 centimeter (cm) er præcis 0,01 meter (m).
- Milli (m) anvendes til at angive tusindedele af grundenheden. Fx: 1 milligram (mg) er 0,001 gram (g).
- Mikro (µ) benyttes til at angive en milliontedel. Fx: 1 mikrosekund (µs) er det samme som 0,000 001 sekund (s).
Præfiks i det oprindelige metriske system (1795)
| Præfiks | Navn | Tal (10n) | Decimaltal | Sprog | Betydning |
|---|---|---|---|---|---|
| myria | titusind | 104 | 10.000 | græsk | μύριοι, mýrioi, titusind |
| kilo | tusind | 103 | 1.000 | græsk | χίλιοι, khilioi, tusind |
| hekto | hundrede | 102 | 100 | græsk | ἑκατόν, hekaton, hundrede |
| deka | ti | 101 | 10 | græsk | δέκα, deka, ti |
| en/et | 1 | 100 | 1 | ||
| deci | tiendedel | 10-1 | 0,1 | latin | decimus, tiende |
| centi | hundrededel | 10-2 | 0,01 | latin | centum, hundrede |
| milli | tusindedel | 10-3 | 0,001 | latin | mille, tusind |







Skriv et svar